nadja

Spørgsmål til Nadja

Profil: Metroen SOSU

  • Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?
    Jeg har haft det lidt svært socialt i den skole jeg gik på, så derfor ville jeg gerne prøve en ny skole og få nye venner og skabe nye relationer. Det er blevet meget nemmere nu. Jeg ville gerne have en ny skolestart.
    Jeg havde en del huller fagligt – jeg havde ikke fulgt særligt godt med (specielt i matematik), så jeg ville gerne blive bedre til alle fagene.
  • Hvilken profil går du på – hvorfor valgte du den?
    Jeg går på 20/20 Sosu – jeg vil gerne være pædagogisk assistent, så derfor valgte jeg den linje, da jeg kan kombinere 10. klasse med Sosu skolens grundforløb.
  • Hvad vil du bruge din 10. klasse til?
    Det er at blive pædagogisk assistent – at blive helt afklaret i forhold til uddannelsesvalg, og lære mere om hvad uddannelsen handler om
    Jeg vil gerne bruge 10. skoleår til at blive lidt mere moden.
  • Hvad er det fedeste ved at gå i 10. klasse?
    Det er fællesskabet – der er et fællesskab mellem eleverne men også mellem lærere og elever. Lærerne tager sig mere tid til at være sammen med os og ser på os på en anden måde, end jeg har været vant til.
    Når man begynder på en ny skole, så er der ingen der kender dig, så du kan få en ny begyndelse – det er fedt, fordi der er ingen der kender dig og har sat dig i bås inden du kommer.
  • Hvad har din bedste oplevelse med 10. klasse været?
    Berchtesgaden – studietur. Her kom vi meget tæt på hinanden, og alle snakker med hinanden på tværs af profiler og klasser. Der var også masser af oplevelser hvor jeg fik prøvet nogle grænser af.
  • Hvad skal du næste år?
    Jeg skal på SOSU skolen og have de sidste 20 uger af grundforløbet
  • Hvilke drømme har du for fremtiden?
    Jeg vil gerne være pædagogisk assistent.
    Jeg vil gerne flytte til Odense og tage den sidste del af min uddannelse – jeg glæder mig til at flytte hjemmefra.